Tid til forandring

OBS: Huntress og alle andre figurer i denne historie er alle copyright �2000 DC Comics Inc. De bruges her som ikkekommerciel, fan-orienteret underholdning. Denne originale historie er copyright �2000 C.W. Blaine. Sp�rgsm�l og kommentarer kan rettes til ovenst�ende e-mail adresser.

Det var en f�lelse af b�de kulde og varme, af smerte og nydelse og af liv og d�d, men Dick Grayson kunne kun t�nke p� t�rsten efter h�vn, som fyldte hans sj�l. En sj�l plettet af hans m�rke fantasier om blod. Han �nskede at han kunne skrige af smerte og ekstase. Hans h�nd rakte op for at tage fat i hans herres sorte h�r. Det fik en b�lge af afsky til at str�mme over ham.

Han var ved at d� og samtidig var han ved at blive f�dt. Trykket mod hans hals �gedes og han kunne m�rke sit blod sive gennem det ene hul og ind det andet. Der var en kobberagtig smag i hans mund og den nitten�rige vidste, at han havde bidt sig i tungen, men der var ingen smerte. Hans nervebaner br�ndte bogstaveligt talt af f�lelse, men der var ingen frygt.

Hans syn begyndte at blive sl�ret og pletterne, der formedes, s� ud til at danse indtil det pludseligt gik op for ham, at hans syn forandredes, ikke forsvandt. Han kunne se myggenes bev�gelser og spor af deres kropsvarme, som de sv�rmede omkring deres hoveder. Det var en varm nat, men Dick m�rkede ingen af varmen fra Gotham City sommeren, som d�dens kolde favntag holdt ham, men ikke for h�rdt.

Hans liv begyndte at k�re for hans �jne, og han t�nkte p� det nye liv han skulle til at leve, n�r han sluttede sig til Bruce Waynes korstog for amoral og retf�rdighed. I �revis, lige siden hans for�ldre ar blevet myrdet som et led i en afpresningsaff�re mod det cirkus de havde optr�dt i, havde han ikke t�nkt p� andet en muligheden for at k�mpe igen mod dem, der ville ofre uskyldige. Som en almindelig dreng ville han ikke have haft en chance mod Gotham Citys underverden.

Men han var ikke l�ngere en dreng og om et par minutter ville almindelig v�re en forn�rmelse. Hans l�remester, manden der havde v�ret til stede og taget ham til sig

den aften, hvor hele verdenen gik i stykker, hans m�rke beskyttende engel havde ikke for�ldre af den almindelige homo sapiens-version.

Bruce Wayne tilh�rte en art, der havde mange forskellige navne i forskellige kulturer. Det mest almindelige ord var vampyr. Ud af de mange forskellige racer af vampyrer var Bruce ud af den st�rkeste. Den mest rene. Han var f�dt af en vampyr og et menneske, hvilket bet�d, at han, efter vampyrernes standard, var genetisk ren. Hans l�remester havde mange gange gennemg�et de mange facetter af vampyrfysiologien og derved forberedt drengen p� den dag, hvor han indtog sin plads ved Waynes side.

�Den dag er kommet� t�nkte Dick, med et smil p� de bl� l�ber, mens Bruce langsomt s�nkede han ned p� jorden.

Monsignor Clark Moses Kent sad med h�nderne under hagen og lyttede til statusrapporten, som en r�dh�ret pr�st aflagde. Pr�sten, som var n�sten ti �r yngre end Monsignoren, havde et fast syn og fast stemmef�ring, men han havde en let midtvestlig accent, som Kent, der var opvokset i Kansas, fandt forfriskende. I Vatikan City talte alle latin og det havde en tendens til at p�virke deres engelske.

�Den endelige afpr�vning af alle rekrutterne begynder n�ste uge. Vi forventer at de fleste best�r og derfra vil de blive sat sammen med mere erfarne agenter�.

Kent nikkede og behandlede informationen bag sine st�lbl� �jne. �Fader Harper. Vil det sige at jeg kan rapportere til Hans Hellighed, at hans Titans er klar til at begynde Kirkens mission?�. Det var et sp�rgsm�l, som Monsignoren havde stillet flere forhenv�rende ledere af Den Romersk-katolske Kirkes specialstyrke. �Er vi klare til at udf�re guds arbejde?�.

Fader Harper b�jede hovedet. �I virkeligheden er vi altid klar til at udf�re Guds arbejde. Sp�rgsm�let er om vi er i stand til at g�re det godt eller ej�.

Kent smilede og rejste sig. �Sandt nok, Fader. Men jeg er bange for at det ikke er det Hans Hellighed �nsker at h�re. Titans har en lang historie�.

�Selvf�lgelig, Monsignor� begyndte den yngre pr�st r�dmende. �Jeg mente, at Titans selvf�lgelig er klar til at udf�re Herrens arbejde til enhver tid�.

�Rolig, Fader. Der var ikke ment noget med det. Udover, at hvis du �nsker at lede er du n�d til at t�nke som en leder� sagde Kent p� vej rundt om bordet. Han satte sig ned med sin rosenkrans i h�nden. Han havde det med at koncentrere sig om den, selvom han talte om noget andet. Det var en underlig en lagde Fader Harper m�rke til. Den var lavet af noget der lignede lysende gr�nt glas. En jaloux pr�st, som p�stod at Monsignoren havde vovet at bruge Kirkens midler p� s�dan en prangende ting, havde engang sagt noget om den. Han havde f�et en n�se for sin kommentar og det var blevet forklaret, at den var h�ndlavet af Kent ud af en sten, fundet p� hans for�ldres g�rd. �Uden den p� mig f�ler jeg det som om dj�velen fors�ger p� at fylde mig med onde kr�fter. Kr�fter, der giver mig lyst til at g�re ting, som kun Gud, ikke mennesket, b�r g�re� havde Kent engang sagt.

�Dengang jeg fik lederstillingen for Titans var der meget f� med ...... unikke evner. Du ved at Kirken ikke er glad for brugen af, dem der kaldes metamennesker i vores arbejde. Din mission vil blive mere besv�rlig end min var. Eller din forg�ngers�.

Fader Harper forstod. �Ja, Monsignor. Jeg har talt l�nge med Fader Logan og han fortalte mig, at han l�b ind i samme problem. Der er mange statsst�ttede grupper derude. De mest kendte er Justice Society�.

�Ja. Justice Society of America. Du forst�r, at selvom Kirken fors�ger at samarbejde med andre regeringsgrupper, anses Justice Society ikke for at v�re noget. De har hedninge og homoseksuelle blandt deres medlemmer�. Kent rejste sig og gik over til det store vindue. Udenfor var flere af Titans rekrutter, unge pr�ster og nonner, ved at l�betr�ne.

�Titans arvede legenden om Kristi Fattige Soldater, Tempelherrerne. P� grund af nogle af Tempelherrernes handlinger under Korstogene, blev det besluttet, at der skulle dannes en ny organisation , der skulle tage sig af religi�se sager, der kr�vede en mere krigerisk h�nd. Dette inkluderede tilf�jelsen af l�g-kvinder. P� det tidspunkt mente man, at deres tilstedev�relse ville have en beroligende indflydelse p� m�ndene�.

�Ikke ligefrem politisk korrekt� svarede pr�sten. Kent overvejede, at forklare at Kirken ikke brugte udtryk som �politisk korrekt�, men beslutte at det var nemmest bare at ignorere det. Fader Harper var en af de f� pr�ster, der havde v�ret gift f�r hans kaldelse og derfor besad han et mere unik syn p� verden end de fleste andre pr�ster.

�Titans har f�et til opgave, at beskytte menneskeheden mod Satans unders�tter p� Jorden. Det er en krig, Fader Harper. Og en blodig en. Er du sikker p� at du er klar til Titans?�.

Pr�sten var stille et �jeblik og Kent vendte sig for at kontrollere, at den unge mand var okay. Der var et fjernt og smertefuldt udtryk i mandens �jne og han lignede et lille barn og ikke en mand, der repr�senterede Jesus Kristi l�re. �Monsignor. Kender du historien om dengang jeg svor mine l�fter?�.

Kent m�tte indr�mme, at det gjorde han ikke. Han havde kun f�et at vide at Titans leder var enkemand. �Min kone, Donna, og min datter, Leanne, blev myrdet foran mine egne �jne�.

�Hvis jeg lige m� tale f�rdig� svarede han. �De blev sl�et ihjel. Slagtet af en vampyrklan, som havde invaderet den ark�ologiske udgravning, hvor vi arbejdede. Min kone var fotograf og jeg var guide for de lokale stammer. Vidste du, at jeg er vokset op blandt indianere? Nej? En lokal mission�r gav mig min uddannelse efter min far d�de, hvilket er grunden til at jeg er blevet Katolik�.

�Jeg ser� sagde Kent og gik v�k fra vinduet. Han s� op p� krucifikset over hans skrivebord. Nogle mente at Kristi F�lelse involverede at man f�lte alle den emotionelle smerte, der havde v�ret og ville v�re og han spekulerede om Gud selv kunne modst� en s�dan smerte. Under Kristi s�rgmodige �syn fors�gte han at tr�ste den unge pr�st. �Lad ikke dit had styre dig. Ellers vil det fylde dit hjerte�.

�Mit hjerte er ikke fyldt af had, Monsignor, men af k�rlighed. K�rlighed til menneskeheden. Til alle der lever og �nder, som Adam og Eva. Alt andet, i hvert fald efter Kirkens doktrin, er en misforst�else�.

Monsignor Kent kunne kun nikke. Alt Fader Harper havde sagt var sandt eller var, i hvert fald i overensstemmelse med Den Katolske Kirkes Katekisme, men det hjalp ikke med at fjerne f�lelsen han havde. Han �nskede at han havde haft en slags r�ngtensyn, s� han kunne kigge ind i pr�stens sj�l. S� bad han om tilgivelse for at have t�nkt s�dan. Igen f�lte han dj�velen banke p� og han greb h�rdt om sin rosenkrans. �Okay, Fader. Din rapport er godkendt. Jeg kan ikke se noget andet alternativ end at anbefale at dine forslag implementeres�.

�Tak, Monsignor, Gud velsigne dig� sagde Fader Harper og gik over til Kent. Han tog Kents h�nd og kyssede hans ring. �Fred v�re med dig, Broder� sagde Kent og velsignede pr�sten. �G� med fred�.

Fader Harper forlod rummet og nikkede til Monsignor Kents personlige sekret�r, som gik ind i kontoret og lukkede d�ren efter sig. Fader Harper t�nkte over Monsignorens ordvalg og inds� at der var noget glat. Han spekulerede over om det var muligt, at den �ldre mand kendte til Harpers samtale med Mossad-agenten sidst han var i Tel Aviv.

Han afviste der som simpel paranoia og s� p� uret. Hvis Kent vidste noget, eller bare mist�nkte noget, havde han pligt til, p� grund af hans l�fter, at blokere for udn�vnelsen til leder for Titans. Hvis det skete ville alle hans planer v�ret �delagt og hans mission om at redde menneskeheden ogs�.

Helena Joan Bertinelli lod sig falde omkuld sammen med alle de andre studerende og fors�gte p� at f� vejret igen. Flere af de studerende overgav sig til deres udmattelse og faldt om p� maven, mens de bad b�nner for styrke og tilgivelse for at de �nskede, at deres instrukt�r skulle m�rke deres smerter.

Fader James Job Corrigan vandrede over. Den hvide streg i hans h�r i hans ellers r�de h�r reflekterede sollyset. Det virkede, som om der var en udstr�ling fra ham, selvom et blik p� hans ansigt ville fjerne s�danne ideer. �I er ynkelige. Hvordan kan i kalde jer selv for Vorherres Tjenere, n�r i ikke engang han l�be en enkelt omgang?�. �Ikke s� sv�rt at forst�, n�r man tog de 45 kilometer en omgang bestod af med i betragtningen� t�nkte Helena mens hun k�mpede sig p� benene. �Jeres smerte er ingenting i forhold til Hans S�n p� korset. Hent styrke hos herren og kom op�.

Helena bad en kort b�n om tilgivelse for hendes svaghed og rejste sig. Selvom hun kun lige var fyldt 20 f�lte hun sig i dag en million �r gammel. Det sidste �rs tr�ning, efter at hun var blevet specialudvalgt af Hans Hellighed selv, havde k�rt hende ned, taget hende til gr�nsen for hendes fysiske, mentale og spirituelle evner og over. �Se her, i uv�rdige pjok� r�bte Fader Corrigan og kom over og stillede sig ved siden af Helena. Hun begyndte med det samme at ryste, som om en b�lge af kulde fulgte pr�sten, hvor han end gik. Hans fysiske tr�ning var s� h�rd, at de studerende var begyndt at kalde ham �H�vnens Pr�st�.

�Det her er hvad jeg snakker om. I har alle bundet jer til Gud og Kirken. Forpligtet jeres hjerner, kroppe og sj�le til krigen p� jorden. Tror i at Satans unders�tter giver jer tid til at f� vejret?�. Corrigan s� p� resten af de studerende og spyttede.

Dette var den s�kaldte creme-de-la-creme af Titans tr�ningsprogram, som kun blev gennemg�et en gang hver tiende �r. Det var en kendsgerning, dog ikke en der blev offentliggjort, at den forventede levetid for et medlem at denne hellige orden ikke var s�rlig lang. Helena kunne forvente ikke at n� sin 30-�rs f�dselsdag med mindre hun blev ekstremt god til det hun tr�nede for.

Hun kendte Titans historie godt, selvom hun personligt syntes, at det var lidt modstridende at opkalde en paramilit�r styrke hos Kirken efter de gr�ske guders forf�dre. Men deres var en retf�rdig og hellig mission, som kr�vede at de, der havde valgt at tjene Gud m�tte udf�re ting, som man normalt ikke l�rte i klosteret.

�I har 5 minutter til at finde jeres sj�le f�r skydetr�ningen� sagde Corrigan til de forsamlede studenter. Han lagde h�nden p� Helenas skuler. Hvis ikke det var fordi de begge var medlemmer af Kirken, ville Helena have br�kket den ved s�dan en famili�r ber�ring. �Er der noget du vil have mig til, Fader?� spurgte hun.

�Hvis ikke det g�r noget, vil jeg gerne lige snakke med dig under fire �jne� sagde han stille.

Normalt ville en anmodning om en privat konference betyde, at du ikke havde klaret tr�ningsprogrammet og ville blive forflyttet. Hvis hun havde v�ret mand kunne hun m�ske have s�gt over i Skt. Dumas� Orden, som var �ldre end Tempelherrerne. Eftersom hun var kvinde ville hun blive n�d til at tage til takke med hvad Kirken bed�mte, at hun ville v�re mest brugbar til. �Selvf�lgelig, Fader�.

De gik et stykke v�k fra gruppen i stilhed over mod nogle smukke marmorb�nke, der stod omkring en lille s�. Dette var normalt et stille sted. Beregnet til meditation, men eftersom det var tomt, kunne det bruges som domsomr�de for Helena. Hun spekulerede over, hvad hun havde gjort galt. �Er der problemer, Fader?� spurgte hun da de satte sig.

�Lad os f�rst bede. Om st�tte og � �rlighed� sagde Corrigan. Helena sagde intet, men b�jede hovedet da pr�sten begyndte b�nnen, i et smukt og flydende Latin. Helena blev mindet om munkes messen. Noget hun altid havde v�rdsat og nydt. Da de var f�rdige slog de begge korsets tegn for sig og s� p� hinanden.

Corrigan nikkede. �Der er visse i Kirken, som ville sige at �nsket om et feminint navn er selvisk og selvfork�lende. Jeg mener, at der er godt at du, mens du tjener Gud, ikke glemmer hvilket vidunderlig skabning du er�. Han holdt pause, som om han mentalt fors�gte at g�re sin stemme blidere. Da han talte igen virkede til det at have hjulpet, for hans stemme l�d n�sten som en engels. �Som du ved best�r du snart og du vil blive tildelt en partner i de f�rste 3 �r. Jeg har bedt om at du f�r Broder Jean-Paul Valley af Skt. Dumas� Orden�.

Helena var chokeret. �Fader, tilgiv mig, men jeg troede at Skt. Dumas� Orden havde deres egen mission for Kirken. At de havde � anderledes l�fter�. Helena fandt at hun m�tte k�mpe for at finde de rigtige, og mest diplomatiske, ord. Skt. Dumas� Orden var berygtet for at tilgive deres medlemmers fejltagelser. Der var rygter om at mange af medlemmerne havde kvinder p� bes�g om natten. �Hvem er denne Broder egentlig, Fader?�.

�Jean-Paul er ekspertvampyrj�ger, m�ske den bedste Kirken har. Og han har haft med situationer, der ikke havde noget med vampyrproblemet at g�re. Men han har sagt at han f�ler at hans held, eller hans himmelske gunst, er ved at slippe op og at han �nsker at opl�re sin efterf�lger�.

Corrigan trak vejret dybt. �Der er rigtigt, at Jean-Paul har udviklet nogle ret unikke metoder til Morgenstjernens unders�tter, men hans sj�l er god�.

Helena var forvirret. �Men alligevel. Ville Fader Harper ikke have passet bedre?�. Helena havde ikke m�dt den nyudn�vnte leder a Titans, men hans navn var velkendt i hendes klasse. �Broder Valley har personligt udvalgt dig. Han p�st�r, at hans skytsengel har fortalt ham, at du og han var udset til at blive venner�.

Corrigan lagde h�nden oven p� hendes. �Han siger ikke at han er profet, men vi kan ikke afvise, at han f�r speciel beskyttelse. Jeg arbejdede sammen med ham, da jeg stadig var agent og jeg har set ham klare sig ud af de v�rste situationer�. Helena nikkede og accepterede, at hvis Fader Corrigan var imponeret, s� skulle hun ogs� v�re det. Som Titan-agenten kendt som Spectre havde Corrigan tjent med udm�rkelse i Monsignor Kents Titans som undercover agent. Han infiltrerede Vampyrkulte og blev �nden i flasken, mens han leverede opdaterede oplysninger til Kirken. Han var blevet tvunget p� pension efter, at han var blevet dr�bt. Monsignor Kent havde selv ydet ham f�rstehj�lp. De sagde at han havde set himlen i de f� �jeblikke. �Det er en �re, S�ster Helena. Men Hans Hellighed har besluttet, at du skal acceptere ham villigt. Ellers vil du blive tildelt en af de andre agenter. Din stilling i Titans er ikke i fare�.

�Det indbefatter, at jeg best�r, Fader� sagde hun med et smil, der viste alle hendes hvide t�nder. Hun var en utroligt smuk kvinde, der kunne have v�ret et hit i Rom. Hendes tydelige romerske ansigt blev understreget af den olympiske figur. Mange unge pr�ster havde m�ttet skrifte om lystige tanker om hende og dog havde intet af det nogen indflydelse p� hendes v�rem�de. Trods tabet af hendes familie, hun var blevet for�ldrel�s i en meget ung alder, troede hun stadig p� menneskets godhed trods dets fejltagelser. Det havde gjort hende til en af de mest popul�re studenter.

Fader Corrigan rejste sig. �Det er det vi er her for. Tillykke, S�ster. Du er nu en Titan. Rapporter til barakken efter aftengudstjenesten�.

Da pr�sten var ude af synsvidde hoppede Helena jublende op og sang takkesange og priste Gud.

Frygten stak i Barbara Gordon som en kniv, mens hun blev skubbet tilbage mellem buskene i Gotham Park. Manden, som havde grebet fat i hende, lugtede at tobak og st�rk spiritus og hans h�nder var svedige og fedtede. Hendes angriber lo underligt, n�sten hysterisk.

Hun skulle slet ikke have v�ret der overhovedet. Ligesom hendes far havde sagt. Hende bagdel ramte mudderet uden en lyd udover et lille udbrud fra hende. �Du lugter virkeligt godt, m�r� sagde manden og t�rrede savlet om munden v�k med et bestik jakke�rme. �Er du naturligt r�dh�ret?�

Barbara forstod n�jagtigt hvad manden mente og den store kniv i hans h�nd bet�d, at hun ikke havde andet valg, end at overgive sig, hvis hun �nskede at overleve. Hun havde allerede sl�et manden, fors�gt at bruge de grundl�ggende judo-tricks hendes politikommis�rfar havde l�rt hende, men manden havde bare grinet af hende. Grinet var det v�rste, n�r hun forestillede sig ham over p� sig. Den lugt. Det grin.

�Sig mig, k�d. Er du naturligt r�dblodet?� l�d en raspende stemme fra m�rket.

Barbara genkendte ikke stemmen, men hendes angriber begyndte at svinge vildt om sig med kniven. Han mumlede noget om �Bat-Man� og begyndte at bev�ge sig v�k fra hende. Det var tydeligt, at stemmen overd�vede mandens lyst til sex med en ung gymnasiepige og, trods hendes frygt, var Barbara nysgerrig.

�Jeg er ingen bussemand, k�d� sagde stemmen igen. S� l�d der en h�j latter, men det var ikke den maniske latter, som hendes angriber var s� god til, men noget mere ondt. Den havde en arktisk kulde over sig, som fik h�rene til at rejse sig i nakken. Hun rejste sig langsomt, da manden vaklede ud af buskene, mens han stadig slog ud i luften med kniven.

Hun b�rstede sit r�de h�r tilbage og bek�mpede instinktet til at flygte. Hun ville vide, hvad der skete. I �revis var hjeml�se m�nd, narkohandlere, alfonser og alle mulige slags forbrydere forsvundet sporl�st i Gotham City. Det skete for alt for mange af den samme type mennesker, til at det kunne v�re et tilf�lde. Hendes far havde, under unders�gelsen af forbrydelserne, fundet mange referencer til en �Bat-Man�. En menneskelig figur, som dykkede ned fra himlen og bar forbryderne v�k til en ukendt grotte eller lignende. Hendes far var sikker p� at det var vampyrer, harpyer eller nisser.

Den tanke ville have v�ret latterlig for 20 �r siden. Dengang var fantasiv�sener n�jagtigt det � fantasiv�sener. Den forf�rdelige sandhed var blevet afsl�ret under en liveudsendelse fra OL i Sarajevo, hvor et vampyrangreb havde fundet sted og en vampyr var blevet fanget. Meget hurtigt derefter havde Den Romersk-katolske Kirke lavet en fuldst�ndig afsl�ring af en 2000 �r gammel krig med det de kaldte �M�rkets Magter�. Forskere kaldte det �Menneskehedens N�ste Udviklingstrin�.

Barbara kiggede frem mellem buskene. Hun lagde m�rke til at hendes skjorte var revet i stykker og at hun udsatte hendes n�gne hud for tornene. Hun kiggede ned i et sekund for at se om hun kunne redde sin bluf�rdighed, da hvad det s� end var angreb.

Der l�d et isende skrig og der var noget v�dt, der ramte Barbara i brystet. I det d�mpede m�nelys kunne hun genkende det, som m�rk v�ske og hun kunne straks m�rke at hun var ved at besvime. Hun s� p� manden, kun for at se en teenager og en ung kvinde rive ham i sm�stykker med deres t�nder. Barbara skreg og vendte sig for at l�be.

Drengen sprang ind foran hende f�r hun kunne komme s�rligt langt. Han var en flot dreng, p� n�r blodet omkring hans mund og det onde udtryk i �jnene. Han var m�rkh�ret og et �jeblik mindede han Barbara om hendes k�reste, Richard Grayson. �Lad mig v�re� bad hun.

Drengen tr�dte et skridt frem. �Har du nogensinde gjort det med en mindre�rig, smukke?�. Han sniffede i luften. �Uhmmmm. Jomfru. Jeg kan lugte det. Vidste du det? Som en fin vin. Kan du lugte det, Dinah?�.

Blondinen dukkede op til venstre for hende med en blodig testikelpung i h�nden. �Ha� en bid?� tilb�d hun.

Barbara kunne m�rke at hun gik i chok, da det gik op for hende at den d�rlige situation var blevet v�rre. Udsigten til at blive en vampyrs n�ste m�ltid var ikke behagelig overhovedet. �Hvor skal du hen, jomfru?� spurgte drengen med h�nden i skridtet. �Nogensinde pr�vet en kold?�

Blondinen greb Barbara og trak hende t�t. Hendes �nde var kobberagtig og ul�kker. Barbara skulle kaste op, men eftersom hun ikke havde f�et noget at spise hele dagen kom der ikke noget. �Jeg vil se p�, Jason� sagde hun.

Vampyren Jason smilede s� man kunne se hans r�de hugt�nder. �Det her bliver godt. Jeg har villet have et stykke af dig lige siden jeg s� dig f�rste gang�.

Dinah�s greb i Barbara blev fastere og Barbara spekulerede over, hvor hun havde set drengen og hans ledsager f�r. Jason rakte ud og fl�ede hende skjorte og bh af. Hans iskolde h�nder cirklede p� hendes bryster. Trods det der foregik f�lte hun sig tvunget til at se p� ham mens han ragede p� hende. Da deres �jne m�dtes kom en m�rkelig fornemmelse over hende.

Det var ikke diskret. Mere som en flodb�lge der skyllede ind over hende og til hendes forlegenhed opdagede hun, at hun sk�d brystet frem mod vampyren i en psykisk b�n om hans ber�ring. En varm fornemmelse begyndte i hendes mave og Dinah�s tunge mod hendes nakke bragte hende b�lger af nydelse.

�Han er forandret� sagde Dinah. �Han er ikke k�d mere. Kan du lugte det?�. Hun slap Barbara, som simpelthen faldt omkuld p� jorden og f�lte sig fuld og liderlig, forlegen og chokeret. Hendes syn var sl�ret. Alting s� ud til at v�re meget fjernt. For enden af en tunnel. Hun genkendte sin k�restes stemme, som den der konfronterede vampyrerne.

Han var kommet. Ligesom han havde lovet. Nu skulle de vampyrer f� det betalt og hun ville bel�nne sin mand med et stort kys og m�ske meget mere. Hun drev ind i en lysten fantasi og vreden boblede op i Richard, mens han s� hende vride sig p� jorden st�nnende. �Jeg mente, at jeg havde advaret dig mod at n�rme dig hende, Jason. Og af alle skulle du vide bedre, Dinah� sagde Richard, mens han b�jede sig ned for at checke Barbaras nakke. �Du er forbandet heldig, at der ikke er sket hende noget�.

Jason smilede h�nligt. �Bare fordi du teknisk er storebror har du ikke ret til at kommandere rundt med mig, forst�et? Tror du, at fordi Bruce endelig forvandlede dig s� har du specielle rettigheder? Vi er alle lige i familien, �nder�dden�.

Richard rejste sig og sagde noget p� vampyrsproget. �Du bliver n�d til at arbejde p� ordsammens�tningen, skatter. Men, hvis i to er med p� den er jeg ogs�.

�Luk arret, s�k� sagde Jason. Han var blevet forvandlet som 15-�rig og havde aldrig set sig tilbage. Han var det sorte f�r i Bruces familie. Problembarnet, som ikke var i stand til at styre sine lyster efter sex og blod. Vampyrer var meget seksuelle v�sener af natur, men Jason drev det til ekstremerne. Han var heldig af Dinah, en af Bruces Blodbrude, delte samme psykologiske ekstremer. �Den lille kvie tr�nger til at bl�de og f�de. Jeg har h�jere rang end dig, s� af vejen, Newbie�.

Jason rettede sig op i sin fulde h�jde, hvilket var mindst 6 cm h�jere end Jason. Lange kl�er stak ud fra hans h�nder og han holdt dem frem. I �revis havde han tr�net vampyrkamp med Bruce. Selvf�lgelig med specialudstyr eftersom han havde v�ret menneskelig. Bruce havde ment at det var n�dvendigt at lade Richard leve et normalt liv et stykke tid for at hj�lpe Bruces d�kke som excentrisk playboy. Hvilket vampyr ville have et menneskebarn? �Rang eller ej. Jeg sl�r dig ihjel hvis du r�rer hende�.

Jason begyndte at le. �Du elsker virkelig denne lille ret, g�r du ikke? V�gn op, Grayson. N�r hun ser at du er vampyr render hun direkte til farmand og s� er spillet ude. S� er vi p� flugt ligesom s� mange af de andre familier. Hun er en trussel. Kom nu. Vi deler hende�. Jason tog endnu et skridt frem og Richard tog et fast greb i struben p� ham og l�ftede ham. Handlingen bet�d ikke smerte for Jason og eftersom vampyrer fik ilt fra det blod de drak var der ingen chance for at kv�le ham. Men, Jason havde engang v�ret menneske og symbolikken i handlingen var derfor ikke spildt p� ham. �Du er en idiot, Dick. Det vil du indse, n�r jeg en dag er bossen�.

�Det bliver den dag du d�r, Jason, hvis du kommer p� tv�rs af mig� sagde Richard og smed Jason ned.

Barry Allen gned sig i �jnene og satte dem igen for mikroskopet. Ved siden af ham var der stakke af lysbilleder med forskellige pr�ver af vampyrers genetiske materiale. Han havde i 3 �r, lige siden han sluttede sig til Justice Society of America, benyttet den imponerende regeringsfacilitet for at videref�re sin research i den afvigende art. Engang, f�r uheldet, der gav ham hans kr�fter, havde han v�ret en af Lex Luthors, verdens f�rende genetikers, disciple.

Som enhver anden forsker noget v�rd havde unge Barry dog opdaget, at der var fejl i nogle af Luthors teorier og han var blevet smidt ud. Det var kun fordi han havde evnen til at bev�ge sig med superfart, at han var i stand til at forts�tte sin research i stedet for det kedelige arbejde med retsmedicin i et eller andet politikontor.

�I gang igen?� sagde Ralph Dinby, Elongated Man. Selvom det var underligt at kigge p� var Barry ved at v�nne sig til at se Ralph str�kke sine lemmer som om de var lavet af gummi. Lige nu var Ralphs arm ude for synsvidde. Sikkert p� vej mod k�kkenet. �Kan du finde b�ssegenet??�.

Barry l�ftede hovedet og vendte sig mod sin holdkammerat. �Ralph. Hvor meget du end ville elske at have beviset, som du kunne smide i hovedet p� Den Katolske Kirke er homoseksualitet et livsstilsvalg, ikke en genetisk mutation. Du er b�sse fordi du har valgt det.�. Det var blevet til mere end en simpel vittighed. Udtalelsen om b�ssegenet. Det var en af Luthors seneste teorier om menneskelig udvikling. Luthor havde foresl�et, at visse dele af racen var forudbestemte til at v�re homoseksuelle for at forhindre overbefolkning.

Det var den type latterlig forskning, som Barry ikke kunne klare. Respekterede og uddannede m�nd, der fors�gte at forklare enhver beslutning popul�rt. Fordi han var kommet ud af skabet, var Ralph Dinby blev ekskommunikeret af Kirken, som han havde v�ret mere eller mindre hengiven til hele hans liv. Det havde skabt et �nske om at finde en forklaring p� hans livsstil udover et simpelt �nske om at leve s�dan.

Af alle medlemmerne p� holdet, var Barry faktisk nok den mest normale, p� n�r hans kr�fter. Han var dog lutheransk og kunne ikke v�re mere ligeglad med hvad Den Katolske Kirke mente. �Er der en grund til at du forstyrrer mig, Ralph?�.

Barry vendte tilbage til sine lysbilleder. Justice Society of America var officielt godkendt af USA�s regering til at fange og aflevere vampyrer til Lex Luthors laboratorier. Ideen med det var at fors�ge p� at finde en �kur� mod vampyrisme. Pladder efter Barrys kendskab til milit�rets interesse i vampyrers fysiologi. Vampyrer havde et utroligt immunsystem og hurtig celleregenerationspotentiale. Barry var i stand til at f� sine egne pr�ver p� samme m�de. Hvis der var en s�kaldt kur. Hvis vampyrisme virkeligt var en sygdom, vidste han, at den eneste person, der virkeligt ville fors�ge var ham selv. P� den anden side. Hvis de virkeligt var en separat race �nskede han at bevise det. �Hal er ikke b�sse, Ralph�.

�Pokkers� sagde Ralph spekulativt. Han tog et lysbillede og kiggede p�. S� strakte han fingeren ud og prikkede til pr�ven. �Lad v�r� r�bte Barry. �Det er aktivt vampyrkultur. Der er mulighed for at du bliver smittet, hvis ikke du er forsigtig�.

Ralph lagde billedet ned og trak sin anden arm tilbage. I h�nden var der, n�jagtigt som Barry havde g�ttet, en tallerken med os og nogle kiks. �Sulten??�.

Barry rettede sig op. Han kunne h�re ryggen knase imens. Han s� p� uret og opdagede, at han havde v�ret i gang i over 12 timer. �Nej. Jeg tror jeg g�r i seng�.

Barry begyndte p� at samle lysbillederne op og s�tte dem i k�leskabet. �Barry. Har du nogensinde snakket med Dr. Fate og Hawkman?�:

Barry nikkede. �Selvf�lgelig. Jeg er ikke sikker p� at jeg tror p� al den der reinkarneret Egypter-ting, men de virker ret okay. Jeg savner dog Hawkgirl. Der var noget at kigge p�.

Barry trak p� skuldrene. �Jeg er ligeglad. H�r her, du er m�ske ikke interesseret i en flot pige, men det er jeg, okay. Da hun og Hawkman gik fra hinanden troede jeg at jeg havde en chance, men s� forsvandt hun bare. Jeg har h�rt at hun kommer tilbage. De har et ret underligt forhold�.

�De tror de er reinkarnerede egyptere. Lysh�rede endda�. Ralph rystede p� hovedet og satte f�dderne op p� et bord. �Jeg siger bare, at den slags snak ikke ligefrem g�r mig tryg, n�r det er meningen, at vi skal bek�mpe m�rkets kr�fter. Hvorfra ved vi at vi ikke l�ber ind i en eller anden mestervampyr eller lignende de kendte i Ming-dynastiet?�.

Barry undertrykkede lysten til at forklare, at Ming-dynastiet intet havde med oldtidens Egypten at g�re overhovedet. Han t�nkte mere p� at afslutte samtale, s� han kunne komme i seng. �Jeg ville ikke bekymre mig om det, Ralph. Bare g�r som du f�r besked p�. Hawkman og Dr. Fate er effektive ledere�.

�Jeg siger bare, at det er lidt m�rkeligt. P� et andet tid og sted ville vi have bek�mpet superskurke�.

�Og hvad fanden tror du det er vi laver?? Vi bek�mper ikke bankr�vere og svindlere. Vi er efter dem der ville skade samfundet. Vi bringer retf�rdighed�.

Ralph h�vede �jenbrynene. �Tror du virkeligt p� det? Lad mig stille dig et sp�rgsm�l. Hvor mange vampyrer tror du der er i verden? Bare et skud�.

Barry trak p� skuldrene, lukkede k�leskabsd�ren og sagde at han ikke havde nogen anelse. �Jeg kan fort�lle dig, hvad de seneste opg�relser siger. Ca. 1 million ud af en befolkning p� 6 milliarder. Vi ved med sikkerhed, at de ikke alle sammen lever af menneskeblod. Nogen af dem har faktisk f�et smag for andre arter�.

�Nul, Ralph. Ikke den der Chupacabra-historie igen. Gedespisende vampyrer. Det er for langt ude selv for mig� sagde Barry og rystede p� hovedet.

�H�r her� sagde hans ven og rejste sig pludseligt. �Jeg er dybt alvorlig. Okay, vi har erkl�ret krig mod vampyrerne, trods det faktum, at vi mennesker sl�r flere af os selv ihjel end vampyrerne nogen sinde ville kunne h�be p�. Selvf�lgelig er der nogle psykopatvampyrer derude, men de er f� og der er langt imellem dem. Og du ved det. Vi jagter dem p� grund af en eller anden primitiv fordom og frygt. Vi skulle kun d�mme dem, der beg�r forbrydelser�.

�Selvf�lgeligt, Ralph. S� kan vi �bne blodbankerne for de gode af dem. Det er en god teori, men lidt langt ude. Vampyrer dr�ber mennesker, s� menneskene dr�ber vampyrerne�. Barry begyndte at g� over for at lukke computeren ned. �Hvad er der galt med dig i dag??�.

�T�nk over det mand. Hvad sker der hvis vi udrydder vampyrerne i stedet for at l�re at leve med dem?? Vi har sameksisteret i �rtusinder og nu er de pludselig blevet en plage?? N�r de er v�k, hvem er s� de n�ste lederne vil g� efter? Is�r med hemmelige v�ben, som tror de lever i flere tusinde �r�.

Barry s� p� Ralph som om han var vanvittig mens han pr�vede p� at regne ud hvad han mente. Hvad mente han med hvem regeringen ville kaste sig over som de n�ste?? S� gik der et lys op for ham. For nu, under kampen mod vampyrerne, var de konservative kr�fter i regeringen villige til at overse Ralphs homoseksualitet. Hvis den store trussel var af vejen, kunne de starte med at kigge p� en mere hjemlig situation??

Han �nskede at han kunne sige nej, at det ikke var muligt, men han kunne ikke afvise muligheden. �Ralph. Jeg er sikker p� at alt g�r godt�.

Ralph s� p� ham og hans �jne viste, at han ikke troede p� det Barry sagde. �Husk bare hvad vi har snakket om, Barry. Den ene dag er det vampyrer og s� kommer de efter alle, der ikke er som dem�.

Barry s� ham g� og opdagede at han havde knyttet n�verne. Det tog ham n�sten 3 timer at falde i s�vn.

Jean-Paul Valley, fra St. Dumas� Orden og udl�nt til Hans Helligheds Titans, satte sig op og begyndte straks af hoste. Som reaktion rakte han ud efter pakken med Marlboro cigaretter p� natbordet p� den anden side af sengen. Hans solbr�ndte underarm strejfede skulderen af den navnl�se kvinde ved siden af ham. Han fors�gte p� at komme i tanke om hendes navn, men forg�ves.

Han tog cigaretterne, kom ud af sengen, slog korsets tegn for sig og gik over til balkonen. Han blev ikke overrasket over at finde et velkendt ansigt ved det lille bord med et stykke toast. �God morgen, Broder Azrael� sagde manden.

Jean-Paul s� p� manden lettere irriteret over at v�re blevet tiltalt med sit Ordenskodenavn og ikke hans rigtige. Han geng�ldte hilsenen. �Morgen Zauriel. Ude i Herrens tjeneste til morgen?�. Han t�ndte en cigaret, hostede og inhalerede dybt. �Jeg regnede ikke med at se dig i mindst et par �r. En hemmelig mission, var det ikke?�.

�Desv�rre blev mit d�kke afsl�ret� sagde den anden mand. Han virkede �ldre end Jean-Paul, men stadig ung, trods hans gr� h�r. Han nippede til toasten. �Du kan godt huske at du aflagde kyskhedsl�ftet?�

�Under pres� l�d det hurtige svar. �Jeg sluttede mig til Ordenen for at tjene Gud som v�ben, ikke som eunuk. Jeg er en mand. Desuden tager vores orden ikke s�danne l�fter. Det var noget pis Monsignor Kent fik mig til. Det ved hvordan sortk�berne vil have alle andre til at indrette sig�.

Jean-Paul l�ftede h�nden i en huggende bev�gelse. �Stop. Jeg er fuldt ud klar over mine l�fter, min pligt og mit ansvar. Jeg har gjort mere i Guds navn end nogen af de sm� klynkende messefjolser nogensinde kunne dr�mme om. De beder for et menneskes sj�l. Jeg dr�ber for den�. Da Zauriel slog �jnene ned, tydeligt irettesat lod Jean-Paul sig falde ned i den modsatte stol. �Du har stadig ikke besvaret mit sp�rgsm�l�.

Zauriel s� op. �Der sker noget i Egypten, men vi er endnu ikke sikre p� hvad det er. Det ligner en slags d�dskult. Der er ogs� noget i Tyskland vi gerne vil have dig til at se p�.

�Jeg har travlt� sagde Jean-Paul og h�ldte en kop kafe op. �Jeg f�r en ny partner og Fader Harper bad mig om at blive�.

�Ah. Ja. S�ster Bertinelli. Ikke ligefrem din type� drillede Zauriel. S� blev han seri�s igen. �Jean-Paul. Du h�rte m�ske ikke at jeg sagde at mit d�kke blev afsl�ret�.

Jean-Paul smed cigaretten sukkede dybt og strakte armene. �Hvad mener du?? Du kvajede dig vel??�.

Rystende p� hovedet legede Zauriel med en ske, der l� p� bordet. �Nej. Mit d�kke var perfekt. Vi tror at nogen vidste, at jeg var der og lod de forkerte vide det. Du ved at Ordenens forretninger g�r langt ud over Hans Helligheds bes�ttelse med vampyrer�. Han var stille et �jeblik og s� kiggede han Jean-Paul i �jnene. �Vi tror, at der m�ske er noget i gang i Vatikanet. Noget hemmeligt noget�.

Jean-Paul var helt stille mens han overvejede situationen. St. Dumas� Orden blev stiftet af frankiske ridder, som �nskede at tjene som pavens personlige interne aff�rer afdeling. Som s�dan fik de pligter, der inkluderede at tr�kke adelige, der modarbejdede Kirken, for retten. Det bragte dem, under Korstogene, i konflikt med Tempelherrerne og Ordenen blev tvunget til at neddrosle deres aktiviteter og begynde at tage nye metoder i brug mod oldgamle problemer som griskhed og gr�dighed. Kirken var evig og god. Dens medlemmer var en helt anden historie.

Zauriel s� sig omkring. N�sten som om han forventede at se nogen der holdt �je med dem og l�nede sig s� frem. �Det er det ikke. Der er gang i en magt�ndring i Kirken og vi er ikke sikre p� hvilken retning den tager.�.

Jean-Paul l�nede sig ogs� frem med et smil. Han s� sig ogs� omkring med p� en mere komisk m�de. �Vi tager ordrer fra Paven, ikke vores grundl�se frygt�.

�Der kan v�re en grund til vores frygt, som vi bare ikke kan se, Jean-Paul�.

Franskmanden rullede med �jnene og l�nede sig tilbage mens han tog en dyb ind�nding af den parisiske morgenluft. �Var det alt du kom her for? For at f� mig til at legitimere din frygt? Har du nogensinde overvejet om du ikke bare er en d�rlig agent? M�ske ville et liv med meditation v�re mere egnet for dig�.

Zauriels svar var k�ligt. �Hvis min frygt bliver virkelighed f�r vi ikke tid til a meditere for s� er vi nemlig alle d�de�. Han l�nede sig ogs� tilbage og tog resten af sin toast. �Bare t�nk over det jeg siger, Jean-Paul og hold �jnene �bne. Jeg er her egentlig for at advare dig og dette kommer fra Ordenen: Stop din skaml�se u�rb�dighed overfor Kirken. Mens du er tilknyttet Titans skal du opf�re dig p� en m�de der ikke reflekterer d�rligt p� Ordenen. Der er mange der gerne s� vores Orden opl�st og absorberet ind i f. eks. Dominikanerne. Vi er en gammel Orden og vi skulle gerne forblive aktive, s� vi kan udf�re Herrens arbejde�.

�Ja ja� sagde Jean-Paul og viftede med h�nden. �S� siger vi det. Pr�v du at jagte vampyrer og se hvordan det p�virker dig. De fylder dit hoved med de vildeste tanker�.

�jeg tror nu at de tanker var der i forvejen, broder. Jeg er dog nysgerrig. Hvorfor sluttede du dig egentlig til Ordenen eller Kirken. Tilgiv mig, men du virker ikke som typen�.

Jean-Paul mumlede et eller andet p� fransk og r�mmede sig s�. �Engle. Engle dukker op og fort�ller mig, hvad jeg skal g�re. Nogen gange tror jeg at hvis jeg g�r det forkerte begynder de at genere en anden. Gud tilgive mig, men jeg ville v�re kunstner ikke morder�. Han rakte ud efter cigaretterne igen, tog en og slot enden mod pakken. �P� samme m�de sagde englene, at jeg skulle arbejde sammen med Bertinelli-kvinden. Den krigernonne Kirken har skabt. Gud. Hvad laver vi?? Vi skulle v�re ude og g�re gode ting, ikke nedslagtninger�.

�Vi g�r det vi er n�d til, Jean-Paul, for vi kender ikke Guds plan. Vi kan kun kende vores egen lille del. G�r mig en tjeneste? Drop vinen, kvinderne og sangen f�r din ven Harper opdager noget. Han er meget konservativ�.

De var stille i flere minutter og s� trak Zauriel p� skuldrene og rejste sig. Han �nskede Jean-Paul fred i sj�len og forlod balkonen uden s� meget som at sk�ve til den sovende kvinde i sengen. Jean-Paul r�g sin cigaret og gik s� over til baren for at tage en lille flaske amerikansk whisky. Mens han drak den overvejede han om han skulle hoppe tilbage i sengen for at f� varmen, men s� huskede han hvad han var blevet bedt om.

Af englene var han blevet styret mod en orden, som mere eller mindre arbejdede uafh�ngigt af Kirken. Det var her han kunne g�re det de forlangte uden at overgive sig til f�lelserne, som gjorde ham til det han var. Han �nskede, at der var en anden m�de, m�ske i hans malerier, men der var g�et 15 �r siden sidst han havde en pensel i h�nden. Han havde byttet dem med hans sv�rd.

Sv�rdet hang i sin skede lige inden for balkond�ren. Han spekulerede kortvarigt p� om han kunne t�lle alle dem der var d�de, s� han kunne udf�re Herrens arbejde og han spekulerede p� hvorfor Gud overhovedet tillod s�danne ting at eksistere, n�r alt de kunne var blive sl�et ihjel af ham. Han vidste at Zauriel havde ret. Han var ved at br�nde ud, at miste taget og de var bange for at hans handlinger, mens han var Titan, ville f� Den Hellige Pave til at opl�se St. Dumas� Orden.

Han ville blive n�d til at �ndre v�rem�de eller stoppe. Englene ville ikke lade ham forf�lge andre muligheder, s� ham besluttede sig for at v�kke kvinden og fort�lle hende at hun var n�d til at g�.

Barbara Gordon �bnede langsom �jnene. En kuldegysning l�b gennem hende, mens hun fors�gte at finde ud af om hun sov og dr�mte eller hun var v�gen i et levende mareridt. Der var meget lidt lys og hun kunne lugte mug og r�d i luften. Luften selv var k�lig og fugtig og hun f�lte det som om hun var tilbage i sin bedstemors k�lder. Hun begyndte at s�tte sig op og opdagede, at hun var n�gen. P� n�r et lagen, som var viklet omkring hende.

Hun h�rte en bankende lyd til venstre for sig og som hende �jne tilpassede sig kunne hun se at der var en d�r�bning. Hun rejste sig p� vaklende ben og lukkede lagenet for at d�kke for sin n�genhed. Der var vand p� gulvet, men det var mere som kondens end som efter en oversv�mmelse.

Der var ikke lys i gangen, men der var en d�r i den anden ende og hun kunne se lys bagved. Hun havde ondt i hovedet og billederne, der for gennem hendes hoved, var forvirrende og frygtindgydende. Billeder af k�delige handlinger, blod og vold overv�ldede hende. Da hun endelig n�ede d�ren f�lte hun sig syg. Hun �bnede d�ren og snublede ind i lyset.

Richard r�bte hendes navn og bev�gede sig lynhurtigt hen og greb hende. I hans st�rke arme fandt hun sikkerhed. Hun s� op p� ham og s� at hans ansigt var r�dt og der l�b striber ned af det. R�de striber. Som blod. T�rer af blod. Hun r�rte ved en og m�rkede at de var fugtige.

De var i et vaskeri og lyden, hun havde h�rt, var en t�rretumbler, som Richard havde st�et ved siden af. Han l�ftede hende op uden anstrengelse og satte hende blidt ned oven p� t�rretumbleren. Varmen var velkommen mod hendes fugtige bagdel. �Richard�.

Han s� v�k. �Jeg beklager, Barbara, men jeg kan ikke se p� dig. Du ser mig som et monster. Et uhyre�.

�Jeg �nsker at forst�, hvorfor du gjorde, som du gjorde? Hvorfor ville du opgive at v�re menneske og vende ryggen til det du er?�.

Han holdt stadig sit ansigt skjult. Hans stemme var blid. �Hvad fanden er der s� fedt ved at v�re menneske? Det var et menneske, der dr�bte Bruces for�ldre og hans mor var for resten menneske. Det var mennesker, der dr�bte mine for�ldre. Hver dag sl�r mennesker hinanden ihjel for noget s� latterligt, som et par sko�. Han flyttede sig lidt l�ngere v�k fra hende, som om hendes afsky voldte han smerter. �Mennesker fl�r u�nskede b�rn ud af livmoderen. Deres regeringer angriber og torturerer deres egne borgere og de n�gter at ud�ve n�jagtig lige straf mod deres forbrydere�. S� vendte han sig med t�rerne flydende frit. �Fort�l mig, hvad der er s� fedt ved at v�re menneske?�.

Trods hendes frygt kunne hun m�rke sit hjerte knuse, da hun inds� at hendes elskede havde holdt s� meget inde i sig selv s� l�nge. Al den tid de havde v�ret sammen havde hun undg�et at tale om hans for�ldre. Hun var klar over at han var blevet adopteret af Bruce Wayne, den excentriske milliard�r, og at hans for�ldre var blevet myrdet, men hun gik aldrig videre.

S� gik der et lys op for hende, da fakta gik op for hende og hun begyndte at se helheden. Alle de forsvundne forbrydere i de sidste �r var alle Bruce Wayne og de andre vampyrers arbejde.

Han rakte ud efter hende. �Barbara. Du har ingen ide om hvordan det er. Hvor anderledes alting er. Jeg ser f�lelser. Jeg kan f�le skygge. Jeg kan l�se dine tanker�.

Hun rettede sig op. �Lad venligst v�re med det. Var det det den anden vampyr gjorde?�.

�Hans navn er Jason og han er min bror. Min adoptivbror. Bruce forvandlede ham n�sten med det samme. Ikke s�rligt smart�. Han s� ned igen. �Jeg �nskede at vente fordi jeg ikke har lyst til at v�re et barn for evigt. Bruce er anderledes. Han �ldes meget langsomt fordi han er en �gte vampyr. F�dt s�dan�.

Barbara rakte ud og tog Richards ansigt i sine h�nder. �Jeg er ligeglad med det. Fort�l mig om dig. Hvorfor gjorde du det? Hvorfor nu, hvor vi var ved at komme s� t�t?? Min Gud, Richard. Jeg elsker dig�.

Hans l�ber dirrede og hun s� et glimt af en hugtand. Stadig ikke helt skarp, som om den stadig var ved at vokse. �Intet i denne verden kan beskrive mine f�lelser for dig, Barbara. Du er mit hjertes slag, lyden af min stemme og min passions ild. Jeg vil v�re sammen med dig for evigt�.

Hans �jne var b�nfaldende og skar hende i hjertet. Hun forstod hans ord. Han ville have hende til at slutte sig til ham . Han tilb�d hende ikke kun sig selv, men ogs� ud�delighed. �Richard. Du sl�r ihjel for at overleve. Fatter du det ikke? Det er umenneskeligt�.

�Jeg er ikke menneskelig. Min menneskelighed blev taget fra mig den dag mine for�ldre d�de. Bruce viste mig det. Han viste mig hvilken virkeligt forf�rdeligt v�sen mennesket er blevet. Jeg frasiger mig min menneskelighed�. Han slog knytn�ven mod t�rretumbleren og det fik hende til at hoppe. �Du er det eneste jeg nogensinde har m�dt der er mere v�rd for mig end at begrave smerten. Jeg vil hellere d� end miste dig. Vi kan blive ud�delige, Barbara�.

Hun s� p� ham og al hendes frygt forlod hende og hun faldt i hans arme. Deres l�ber m�dtes i et varmt kys. Hun forventede halvvejs, at han ville v�re kold, men hun opdagede, at han var varm og smagte s�dt. Han tog hendes ansigt og tvang hende til at se ham i �jnene.

Rummet forsvandt og de var alene p� toppen af et h�jt bjerg. Det var for�r og hun kunne lugte blomsterne i natteluften. Fuldm�nen oplyste deres ansigter, mens deres h�nder udforskede n�gne kroppe. Langt v�k bekendtgjorde en ulv begyndelsen af deres elskov til m�nen.

Gr�sset havde en ny lugt og hun kunne m�rke dr�ber af hans sved n�r de faldt ned p� hendes bryst. Hun fik ham til at se sig i �jnene mens deres rytme begyndte at falde sammen med briserne. Efterh�nden som deres tempo blev hurtigere blev vindene det samme og som hun blev varm indvendig af hans h�nder k�lede vinden hendes hud. Hun skreg ved hvert st�d og jog sine negle dybt ind i ryggen p� ham. P� samme tid b�de symbolsk og virkeligt spiddede hun ham.

Han s� p� hende ude af stand til at tvinge nok ilt gennem sin strube til at tale. Hans brystkasse bev�gede sig i kampen om ilten. Men hans �jne videregav hans k�rlighed, hans lyst efter hende. Da de n�rmede sig h�jdepunktet blev verden pludselig r�d og hun var tilbage i vaskerummet og kyssede ham.

Hun bakkede v�k rystende. Han svedte. Fysisk dr�net for kr�fter af anstrengelsen ved s�dan en kraftigt forbindelse. Barbara inds�, at hvad Bruce Wayne end havde gjort ved ham m�tte det v�re sket for nyligt. �Richard. S�t dig. Vil du ikke nok?�. Han nikkede og satte sig ned p� bordet overfor hende. �Dit t�j er ved at v�re t�rt. Jeg er ked af at jeg desv�rre ikke kan sy det, men du kan l�ne en af mine skjorter�.

�Jeg ved ikke� sagde hun, mens hun stadig fors�gte at ryste effekterne af deres forbindelse af sig. �Jeg kan faktisk godt lide det her med at rende n�gen rundt�. Han lo og hun blev overrasket over hvor menneskelig han faktisk s� ud og hun kunne se hvordan Bruce Wayne havde v�ret i stand til at overleve s� l�nge om han havde. Hun t�nkte tilbage og fors�gte at huske hvor mange gange hun havde set Bruce Wayne i dagslys, men hun kunne ikke komme i tanke om en eneste gang. �Richard. Med det jeg ved om dig...�.

Hun t�nkte p� sit m�de med Jason og hvor ond og blodt�rstig han havde v�ret og hun inds�, at hvis der var flere vampyrer, som ham kunne Richard hurtigt ende med at d�. �Det kan jeg ikke bede dig om�.

�S� lad v�re. Slut dig til mig. Sammen kan vi rejste lige n�jagtigt hvorhen vi vil s� l�nge vi vil. Vi kan leve lykkeligt evigt�.

�Virkeligt?? Og p� vejen dr�ber vi nogle b�rn og drikker deres blod?�. Tanken alene var n�sten nok til at f� hende til at gr�de da hun inds� at han p� et eller andet tidspunkt ville v�re tvunget til at drikke blod for at overleve. �Kan du leve med det?�.

�Vi straffer de skyldige. Hvad med den fyr, der fors�gte at voldtage dig? Er du ikke glad for at han ikke g�r det mod en anden??� Hans �jne var vrede mens han talte.

Han havde ret. Om det var moralsk eller etisk forkert var ligegyldigt for hende. �Jo. En del af mig er glad for at han er d�d�.

�Du beh�ver ikke beslutte dig lige nu, Barbara. Giv mig en chance for at bevise for dig, at vi kan v�re sammen�. Han smilede og et kort �jeblik var han igen Gymnasieatleten, der nerv�st inviterede hende i byen. �Sammen, min skat, kan vi v�re for evigt�.