Bad Origins #1: Gennem Glasset

OBS: Alle figurer i denne historie er alle copyright ©2000 DC Comics Inc. De bruges her som ikkekommerciel, fan-orienteret underholdning. Denne originale historie er copyright ©2000 C.W. Blaine. Spørgsmål og kommentarer kan rettes til ovenstående e-mail adresser.

 

Da Dick Graysons forældre blev myrdet for øjnene af ham, mens de udførte deres cirkus-nummer, tog millionæren Bruce Wayne han under sin beskyttelse. Efter at Bruce Wayne havde afsløret for den unge Grayson, at han i hemmelighed var Batman besluttede han at tilslutte sig sagen. Først som Vidunderdrengen Robin og senere som den ustoppelige Nightwing.

Som et ensomt barn fortabt i en verden af tegneserier og superhelte var Wally West henrykt over muligheden for at møde sit idol Flash. Imens Flash, hvis hemmelige identitet var Barry Allen, Wally’s tante Iris’ forlovede, fortalte om hvordan han fik sine kræfter slog et lyn ned igennem et vindue og sendte elektrificerede kemikalier ned over Wally. Wally opdagede snart at han havde fået evnen til at bevæge sig super-hurtigt og tog navnet Kid Flash. Senere, da Barry Allen ofrede livet for at redde universet, ærede Wally ham med at overtage hans rolle som Scarlet Speedster.

Men, spørger jeg jer, hvorfor gav det kreative hold hos DC Comics ikke Dick Grayson en oprindelse magen til Wally’s?? Læs videre for at finde ud af det....

Han rystede let af nervøsitet da han og hans nye beskytter gik gennem de mørke haller i Wayne Manor. Bruce Wayne var høj og muskuløs med sort hår og skarpe øjne, der glimtede når han tænkte. Hans ansigt var afslappet, mens han langsomt og roligt fortalte historien om sine forældres død.

Dick havde også for nyligt mistet sine forældre og han følte en sær samhørighed med den tilbagetrukne millionær, der havde åbnet sit hjem og sit hjerte for ham. Bruces generøsitet rakte langt ud over de millioner ham donerede til værdige sager eller de politiske grupper han støttede. Han var også en mand, der delte sin smerte med dem der var tættest på ham. Dick følte at han og Bruce var blevet nære venner.

Aftenen før havde Bruce fortalt en stor hemmelighed. En hemmelig som Dick var nød til at tage med i graven. Den hemmelighed ville dog hjælpe ham med at overvinde sin sorg ved at tillade ham at fokusere den til noget positivt, håbede han.

Bruce havde fortalt ham at han var Batman, Gotham Citys mørke beskytter og en plage for forbrydere overalt.

Bruce fortsatte sin historie, da de kom ind i biblioteket. "... og den aften tog jeg ud, kun med en billig maske til at skjule min identitet og søgte efter forbrydere. Jeg mødte nogle tyve og beordrede dem at stoppe. De grinede af min latterlige maske og fortsatte med at tæve mig halvt ihjel."

Alfred, Bruces loyale butler og nærmeste ven, kom ind i biblioteket efter dem. Han sagde intet, men gik over i et hjørne som en stille støtte til hans arbejdsgiver.

"Det lykkedes mig at komme tilbage til huset og dette rum. Her kunne jeg sidde og bløde ihjel langsomt.", sagde Bruce da de gik over til det store vindue, der udgjorde en hel væg i biblioteket. Han tog en pibe fra lommen af sin smoking. Bruce røg sjældent, men piben havde været hans fars og han tændte den engang imellem, når han tænkte på sine forældre. "Jeg bad til mine forældre den aften. Ikke til Gud, for han havde taget dem fra mig. Jeg bad dem tilgive mig for ikke at have opfyldt min ed til deres ånd."

Dick nikkede, men sagde intet. Han gennemgik i stedet hans egne forældres død og følelsen af hjælpeløshed truede med at overvælde ham. Han havde været ude af stand til at forhindre det. Nøjagtigt ligesom stakkels 8-årige Bruce havde været tvunget til at overvære at en gemen tasketyv havde skudt hans forældre i koldt blod.

"Pludselig, mens jeg langsomt blødte ihjel, sendte mine forældre mig et tegn. En flagermus smadrede dette vindue da den fløj igennem det, og skræmte mig, selvom jeg var villig til at dø. Da vidste jeg, hvad jeg skulle gøre. Jeg skulle blive en flagermus!"

Dick smilede. Han vidste at han blev betroet noget som kun få mennesker i verden havde været eller ville være i stand til at opnå. Han begyndte at sige noget da Alfred pludselig gispede, "Master Bruce!"

Dick hørte at glasset knustes og sprang tilbage. Gennem vinduet kom et vinget væsen flyvende. "Det var nøjagtigt som det skete for mig" sagde Bruce mens han pr. refleks beskyttede sit ansigt mod glasskårene.

Dick var ikke helt så hurtig og snart begyndte det at regne med glasskår ned over ham. Skårene skar gennem silkepyjamasen han havde på og snart formede der sig små pletter af blod på stoffet.

Forvirret cirklede flagermusen rundt, mens den skreg i et toneleje over hvad mennesker kunne høre, hvorefter den dykkede. Dens lille hjerne opfattede objektet foran den som en trussel.

"Få den væk", skreg Dick, da flagermusen angreb ham. Under angrebet blev den viklet ind i hans mørke hår.

"Oh, min Gud. Master Bruce" råbte Alfred mens han tog en ilddrager fra kaminen og løb imod Dick.

Bruce rakte ud med sin pibe og prøvede på at slå flagermusen med den. Men han ramte ved siden af og varm tobak faldt ud på Dicks hoved. Lugten af brændt hår fyldte rummet. "Rolig, søn", sagde Bruce.

"Gud, hvor gør det ondt", skreg Dick og begyndte at løbe rundt i rummet. Hans bare fødder trådte i glasskårene, som skar dybt ind i hans fødder.

"Gulvtæppet, sir", råbte Alfred og slog ud efter flagermusen. Han ramte, ligesom Bruce ved siden af og ramte drengen i skulderen. Skulderen gik af led og Dick fløj ind i en hylde.

Flagermusen befriede sig selv og svævede igen mod loftet. Bruce sprang over til Dick. "Hurtigt, søn. Vi må have dig ud herfra".

"ooh, mit hoved", sagde Dick mens tårer strømmede ned af hans ansigt.

Flagermusen dykkede igen og sigtede efter Dicks bare bagdel. Den bed sig fast med sige små tænder. Dick skreg og løb imod døren til hallen. Såret i ballen begyndte at bløde og flagermusen fløj væk igen.

Bruce fik fat i en batarang fra et hemmeligt skjulested og sigtede på den flyvende gnaver. Med sine evner, optrænet gennem års intensiv træning, kastede ham, men flagermusens naturlige radar opfangede batarangen og den undveg med lethed.

Dick stoppede ved trapperne til 2. sal og undersøgte sig selv. Han opdagede at hans hår stadig brændte og begyndte at slukke det. Da han kiggede op registrerede han kun lige flagermusen, som fløj direkte ind i hans ansigt og greb fat i et øje. Dick skreg alt hvad han kunne og begyndte at slå flagermusen, som, gnavede på øjet indtil det revnede. Det ulækre smag af synsvæsken var nok til at sende den væk.

Fem år senere

Dick Grayson sad, som altid, alene på sit værelse og rodede ved sin computer. Han var i gang med at søge på nettet efter porno, der involverede kvinder med vansirede ansigter og ét øje. Høsten var ikke god i aften.

Bruce kom ind i værelset med ...ham.

"Dick, Jason og jeg tager på patrulje. Gider du ikke optage COPS for os??".

Dick løftede en hånd med kun den midterste finger fremme. "Få lapsen til at gøre det, Rottefjæs".

"Alfred har travlt i aften", sagde Bruce og vente sig for at gå ud.

"Hov for resten, Dick," sagde Jason, med tryk på navnet "husk at sørg for at optage X-files I morgen. Jeg har en aftale med Gordon-silden og det bliver måske sent!"

Batman lo og klappede Jason på ryggen. Dick besvarede med sin ynglingshåndbevægelse.

Nu ved vi hvorfor Wallys oprindelse ikke virker for Dick.